Økonomielev

Har du flair for tal og lyst til at lære økonomifaget i en virksomhed, hvor hverdagen er tæt på både produktion, kunder og kolleger?

KVM A/S i Kjellerup søger økonomielev til tiltrædelse 1. august 2026.

Stillingen og dine opgaver

Vi tilbyder en elevstilling i administrationen, hvor du bliver en del af et team med 5 erfarne kolleger. Du vil i første omgang blive oplært i kreditorbogholderi og vil i starten af uddannelsesforløbet få base med ansvar for dette område. Du vil få en bred uddannelse indenfor bogholderi og regnskab, ligesom du også undervejs i uddannelsen vil blive inddraget i arbejdet omkring opgørelse af lagre og igangværende arbejde, controlling, samt udarbejdelse af perioderegnskaber og såvel intern som ekstern rapportering.

Du vil således bl.a. blive oplært i:

  • Kreditor- og debitorbogholderi
  • Finansbogholderi
  • Udarbejdelse af dokumenter til udførsel
  • Afstemninger af regnskabsposter
  • Indberetninger til offentlige myndigheder, statistik m.v.
  • Intern rapportering
  • Regnskabsafslutning
  • ERP systemer og processer

Om dig

Vi forventer du:

  • Er engageret og med lyst til at lære
  • Har flair for tal og regnskab
  • Er fleksibel, god til at samarbejde og overholde deadlines
  • Har bestået relevant adgangsgivende grunduddannelse (HHX eller lign.)
  • Har godt kendskab til MS office især MS Excel.
  • Er imødekommende og serviceorienteret overfor kolleger, leverandører og kunder
  • Er god til at kommunikere på dansk og engelsk og måske også på tysk

Sådan søger du stillingen

Ansøgning med CV samt relevante bilag sendes på mail til økonomichef Kristian Jensen på kje@kvm.dk

Ansøg hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, og afslutter processen, når vi har fundet den rigtige person til jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Jensen på ovenstående mail eller på telefon +45 87 702 779

Om KVM A/S

Om virksomheden
KVM er en internationalt orienteret virksomhed der fremstiller maskiner, håndteringsanlæg og komplette kundetilpassede produktionsanlæg til asfalt- og betonindustrien. Salget sker primært
i Europa og USA. Virksomheden har datterselskaber i UK og USA. KVM har ca. 150 medarbejdere med størstedelen i Kjellerup.

en_GBEN

Moulds » Technical Support

Head of Division
Kjeld Sejrup

D. +45 87 702 776
ks@kvm.dk

Construction Engineer
Casper Rasmussen

D. +45 31 126 672
car@kvm.dk

Forme » Aftersales & Service

Head of Division
Kjeld Sejrup

D. +45 87 702 776
ks@kvm.dk

Sales Coordinator,
Intern Sales
Margit B. Brix

D. +45 87 702 755
mbb@kvm.dk