Intern sælger til Asfalt Divisionen

Har du teknisk forståelse, sans for struktur og trives du med at få tilbud, informationer og opfølgning til at hænge sammen?  

Hos KVM søger vi en intern sælger, der får en central rolle i projektsalget og bliver bindeled mellem salg, teknik og kunder.

Stillingen og dine opgaver

Om jobbet
Du bliver en del af salgsteamet i KVMs asfaltdivision med arbejdssted på hovedkontoret i Kjellerup, hvor du sammen med fire kolleger arbejder med projektsalg af tekniske løsninger til asfaltværker i Skandinavien og Storbritannien.

KVMs løsninger er kundetilpassede – fra komplette nye anlæg til moderniseringer, optimeringer og ændringer på eksisterende asfaltværker. Hver opgave tager derfor udgangspunkt i kundens konkrete anlæg og behov og involverer forskellige fagligheder på tværs af KVM.

Som intern sælger får du en central rolle i at skabe struktur og fremdrift i salgsprocessen. Du indhenter de nødvendige input fra bl.a. teknisk afdeling og sikrer, at de rette informationer er på plads.

Dine opgaver

  • Koordinere kundehenvendelser og tilbud samt sikre fremdrift og opfølgning gennem salgsprocessen
  • Udarbejde tilbud og salgsdokumentation i samarbejde med sælgere og teknisk afdeling
  • Udarbejde og opdatere priskalkulationer på baggrund af bl.a. leverandørpriser og efterkalkulationer
  • Skabe struktur i salgs data og informationer samt bidrage til smartere arbejdsgange ved brug af digitale værktøjer
  • Understøtte salgsteamet i det daglige og deltage på messer og relevante kundebesøg

 

Om dig

Du har en teknisk forståelse og gerne erfaring fra industri, maskinbygning, teknisk salg eller en anden projektorienteret virksomhed. Din konkrete uddannelsesbaggrund er mindre afgørende – vigtigere er det, at du kan forstå tekniske sammenhænge og har lyst til at lære KVMs produkter og løsninger godt at kende.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har erfaring med salgssupport, tilbudsgivning, kalkulation eller lignende
  • Arbejder struktureret og kan holde overblik over flere tilbud og aktiviteter samtidig
  • Er serviceminded og trives med at understøtte kolleger og samarbejde på tværs af fagområder
  • Har gode IT-kundskaber, er stærk i Excel og er nysgerrig på, hvordan digitale værktøjer og AI kan gøre arbejdsgange smartere
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

KVM tilbyder

Du får en nyoprettet stilling med mulighed for at være med til at forme rollen og skabe mere struktur i det daglige salgsarbejde.

Hos KVM får du:

  • En central rolle med stor kontaktflade på tværs af organisationen
  • Mulighed for at præge arbejdsgange og bidrage til smartere brug af digitale værktøjer
  • En hverdag tæt på komplekse, kundetilpassede tekniske løsninger
  • Grundig introduktion til KVMs produkter, løsninger og marked
  • Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer, fritvalg, pension og sundhedsforsikring

Sådan søger du stillingen

Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen på vegne af KVM A/S, og alle spørgsmål til stillingen kan derfor rettes til Senior Recruitment Specialist, Tina Slothuus Hansen, på telefon +45 61 20 08 23 eller mail tsl@jks.dk.

Lyder stillingen som noget for dig, så søg stillingen dette link.

https://career.jks.dk/jobs/intern-saelger-til-asfaltdivisionen-8489250

Der afholdes samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Af hensyn til GDPR gør vi opmærksom på, at vi ikke behandler ansøgninger modtaget på mail. Vi beder dig derfor søge stillingen via linket i opslaget.

 

Om KVM
KVM er en dansk virksomhed med hovedsæde i Kjellerup og ca. 150 medarbejdere. Virksomheden har mere end 65 års erfaring med udvikling og produktion af kundetilpassede løsninger til bl.a. asfaltindustrien.

Salg, projektledelse, konstruktion, indkøb, produktion, kvalitet og udvikling er samlet under samme tag. Det giver et tæt samarbejde på tværs og kort vej fra beslutning til handling. Her hjælper man hinanden og får tingene gjort.

KVM leverer til kunder i Danmark og internationalt og er kendetegnet ved høj teknisk faglighed og langvarige kunderelationer.

pl_PLPL

Forme » Teknisk Support

Head of Division
Kjeld Sejrup

D. +45 87 702 776
ks@kvm.dk

Construction Engineer
Casper Rasmussen

D. +45 31 126 672
car@kvm.dk

Forme » Aftersales & Service

Head of Division
Kjeld Sejrup

D. +45 87 702 776
ks@kvm.dk

Salgskoordinator,
Intern Salg
Margit B. Brix

D. +45 87 702 755
mbb@kvm.dk