Blokstensmaskine Serie 1200

Denne maskintype er den mellemste af KVMs Blokstensmaskiner. Serie 1200 maskinerne er inddelt i 2 forskellige typer med pallestørrelser fra 1200×750 mm op til 1200×1000 mm og leveres i en “S” eller “E” version.
Maskinerne er meget alsidige og bruges af producenter, som ønsker en pålidelig og fleksibel maskine med en middel produktionskapacitet.
Denne serie bruges til at producere alle typer produkter som f.eks. belægningssten, kantsten, byggeblokke og fliser med en højde på 28 – 300 mm. Som option er 500 mm høje produkter muligt.
Da håndteringen af beton er meget kontrolleret, kan maskinen fylde alle typer forme meget akkurat med en variation i komprimeringen på mindre end 1% og en højdevariation på 0,5 mm. Den kontrollerede håndtering gør ligeledes, at maskinen kan arbejde med en beton, som er mere våd end normalt og indeholder mindre cement.
Kendetegn for blokstensmaskinen:
Effektivitet og alsidighed
Driftssikkerhed
Brugervenlig vedligeholdelse
Fleksibilitet
Udover de nævnte standardmaskiner tilbyder KVM specialudviklede maskiner, der passer til individuelle bræddestørrelser eller til fremstilling af specialprodukter.
Kontakt vores salgsteam for yderligere information.